Økonomi

Vigtigt at overveje før du bliver udlejer

Boligefterspørgslen i Danmarks studiebyer er enorm. Derfor er det heller ikke svært at forstå, at mange bliver fristet til at investere i større lejligheder, som dernæst kan udlejes som bofællesskaber.

Det er på mange måder en sund investering, og der kan garanteret findes lejere, hvis du har ordentlige priser. Man behøver bare gå ind på Boligportal og lejebolig København for at se, hvor meget rift der er om lejlighederne – især hvis de skal være til SU-venlige priser.

 

Loven beskytter lejeren

Som boligudlejer skal du først og fremmest være opmærksom på, at Lejeloven tilgodeser lejeren i mange tilfælde. Det vil sige, at hvis der er tvivlsspørgsmål, som ender i retten, så er det oftest lejer, der får medhold.

Dette skyldes at lejer ses som den lille part, og dermed har mere brug for lovens beskyttelse. For de fleste udlejere bliver dette tog aldrig et problem, så længe du driver en etisk forsvarlig forretning.

Få så mange navne på kontrakten som muligt

Hvis du lejer ud til en gruppe af studerende, så bør du forsøge at få så mange navne på kontrakten som muligt. Med andre ord er det helst samtlige studerende, der bor i lejligheden, som skal skrive under på kontrakten.

Dette skyldes, at de dermed alle hæfter for eventuelle udgifter. I praksis vil det betyde, at hvis én af parterne ikke betaler sin husleje, så hæfter de andre solidarisk. Dermed er der større sandsynlighed for, at du får de penge, som du har krav på.

Du bør desuden også sørge for, at lejekontrakten løbende bliver opdateret, hvis én flytter ud og en anden flytter ind. Du kan ikke altid forvente, at de unge lejere har styr på disse ting, så hjælp dem lidt på vej.

Vær forberedt på det værste

Dette punkt lyder måske ildevarslende, men dækker bare over sund fornuft. Med største sandsynlighed kommer der til at gå fint, hvis du vælger at agere udlejer. Desværre er der også eksempler på udlejere, som får nogle voldsomme problemer med deres lejere – enten mens de stadig bor der eller når de flytter ud.

Hvis du påtænker at blive udlejer bør du derfor lave en handlingsplan for de værst tænkelige scenarier. Du får med største sandsynlighed ikke brug for den, men hvis der skulle opstå problemer, er den guld værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *