Økonomi

Øg værdien af din bolig

Går du med tanker om at sælge din bolig, og vil gerne vise den frem fra dens bedste side og måske også nyde godt af det økonomisk? Så er du ikke alene. Men hvor starter man lige, når man vil øge værdien af sin bolig og hvad er egentlig populært blandt køberne? Læs med her, og få vores bud på hvordan du går det bedste frem i din bolig, om end du er på budget eller villig til at investere i det.

Hvad efterspørger køberne?

Uanset om du skal sælge din bolig indenfor den nærmeste fremtid, eller om det først er langt ud i fremtiden, er der en række renoveringer og forbedringer, der næsten altid er populære blandt køberne.

En af de ting der får boligen til at stige mest i værdi, er energirenovering. Samtidig vil du nyde godt af energirenoveringen selv, og spare mange penge på årlige energiudgifter – omkring 20.000 kroner. Ifølge beregninger kan en energirenovering af et hus på 140 kvadratmeter til 4 millioner kroner, i bedste fald give det dobbelte tilbage i salgsværdi, på trods af at det kun koster omkring 100.000 kroner.

Bor du i lejlighed er en altan derimod i høj kurs, og vil altid forøge værdien af din bolig. Med hvor meget kommer an på flere faktorer – blandt andet hvor stor den er og hvilken udsigt du har fra den. Desuden tiltrækker boliger med altan en del flere potentielle købere, hvilket betyder kortere salgstid og mindre afslag. Er du blevet lun på at få en altan, kan du tage en snak med art-tek.

Øg værdien på budget

Når din bolig skal sælges, er der mange småting du kan forbedre, som vil få din bolig til at stige lidt i værdi. Som i så mange andre situationer har førstehåndsindtrykket nemlig meget at skulle have sagt. For mange købere betyder badeværelset meget – men det er også en af de rum der er dyrest at renovere. I stedet for en fuld renovering, kan det derfor betale sig at skifte det gamle, kalkede og løbende toilet ud med et nyt.

I samme boldgade kan du opdatere gamle hvidevarer – hvis det altså giver mening, og boligen reelt har brug for nyt. På trods af at køberne sandsynligvis ikke vil bemærke hverken nye hvidevarer eller et nyt toilet, vil det trække op i den samlede vurdering, hvor det før ville have trukket ned. Samtidig sender det et signal om, at du løbende har lavet opdateringer på dit hjem.

Hop over hvor gærdet er lavest

Man kan også forbedre det samlede førstehåndsindtryk af boligen på andre måder. Først og fremmest bør du starte med en grundig oprydning og rengøring – både før der skal tages billeder og før der er fremvisning. Herudover kan det betale sig at gøre boligen nogenlunde neutral, især hvis du har en meget anderledes indretning, så alle potentielle købere kan forestille sig at bo der.

Når du synes at du er kommet i mål indendørs, kan du i stedet gå i gang udendørs. Vurder om din hoveddør har brug for en klat maling eller et nyt håndtag og tag et kig i haven. Ryd op ligesom indendørs, men stil også gerne havemøbler frem og præsenter haven som funktionel.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.