Økonomi

Selv studerende har brug for en a-kasse

Mange forbinder a-kasser, arbejdsløshed og fagforeninger med voksenlivet, og de færreste tænker på studerende, når de hører disse ord. Sandheden er dog, at studerende også børe dukke op i tankerne, når ordene nævnes, eftersom de en dag også vil stå i risikozonen for at blive arbejdsløse. Som studerende bør man altså tænke på at melde sig ind i en a-kasse. I artiklen her vil du blive præsenteret for, hvorfor det er en god ide at blive en del af en a-kasse imens, at du studerer, og hvilke fordele det har efter endt uddannelse.

Komplementerer dit studie

Når du skal vælge en a-kasse som studerende, skal du kigge efter en, der er beregnet til dit studie. Ved at vælge en komplementerende a-kasse, får du nemlig mest ud af denne, og de vil have størst mulighed for at give dig den hjælp og støtte, som du eventuelt vil kunne få brug for.

Du er måske i tvivl om hvilke a-kasser, der giver dig de bedste vilkår, men frygt ej, de fleste uddannelser sørger for, at de studerende bliver præsenteret for relevante tilbud, hvilket a-kasser er en del af.

Fordele som studerende

A-kasser er meget interesserede i at tiltrække de studerende. Derfor tilbyder de en række fordele, for de a-kasse interesserede, som er under uddannelse. Den første og bedste fordel er uden tvivl, at det i den tid, du studerer, er gratis at være medlem af de fleste a-kasser.

En anden fordel er, at nogle a-kasser tilbyder diverse kurser og giver gode tilbud til deres medlemmer. Det kan f.eks. være et kursus til opbygning af CV eller Excel. Det kan også være tilbud på forsikringer eller koncertbilletter. Dog er det meget forskelligt, hvad de forskellige a-kasser tilbyder, men du kan være hel sikker på, at de har nogle ting, der gør det attraktivt for dig at være medlem hos dem.

Optjen anciennitet

Grunden til at det er en god ide, at du melder dig ind i en a-kasse imens, at du studerer, er for, at du kan sikre dig mod arbejdsløshed efter endt uddannelse. Der er rigtig mange nyuddannede, der kommer til at gå arbejdsløse det første stykke tid efter uddannelsen, men hvis du har været medlem af en a-kasse i denne tid, har du optjent anciennitet til at kunne modtage dagpenge i et givent tidsrum. Af den grund skal du altså ikke gå og bekymre dig om, hvor pengene skal komme fra, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs.

Du kan dog ikke bare melde dig ind i en a-kasse en måned før endt uddannelse og forvente, at du kan få udbetalt dagpenge i en længere ledighedsperiode. Du skal helst melde dig ind i en a-kasse et helt år før endt uddannelse, da du så vil være berettiget til dagpenge allerede fra den første dag som arbejdsløs. Du kan læse meget mere om de gode grunde, der er til at melde dig ind i en a-kasse som studerede her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.